Besøgstjenesten

Besøgstjenesten.
    Røde Kors besøgstjeneste er et tilbud om at blive besøgsmodtager til alle, der føler sig ensomme eller isolerede og savner personlig kontakt med andre mennesker i hverdagen. Det kan f.eks. være ældre som ikke har familie eller venner i nærheden.
Samtidig er besøgstjenesten et tilbud til dig som besøgsven, et tilbud om at være ugens højdepunkt for et andet menneske, og yde dit bidrag til at et andet menneske ikke føler sig helt så alene.
En frivillig besøgsven erstatter ikke hjemmeplejen, og udfører ikke praktiske opgaver i hjemmet.
En frivillig besøgsven kommer som en personlig ven, der har overskud til at snakke, lytte, læse højt, gå tur, hygge sig med en kop kaffe osv. en time eller to om ugen eller hver 14. dag.
Kunne du tænke dig at blive besøgsven eller modtager, så kan du kontakte
Besøgsleder Sonja Sørensen

Tlf. 25381354
Eller send en mail es.soerensen@mail.dk